September møde: Entity Framework

September 3, 2008 16:22 by Jesper

Bemærk: Dette emne skulle have været taget op i Juli. Desvære var der nogen det lige mente var dagen at køre ind i siden på Joachims bil, så han havnede på skadestuen. Derfor er mødet rykket til denne måned - derfor vil teksten i denne post også lyde bekendt for dem der læste den til Juli.

En af de store opgaver vi som softwareudviklere står overfor i dagligdagen, er at bygge bro mellem to verdener: objekterne i vores domænemodel, og den relationelle repræsentation af den samme data i vores persistente database.

Det har for de fleste betydet en del kodelinjer, tid, tænders gnidsel og selvfølgeligt en hel del omkostninger.

En af de seneste forsøg på at slippe nemmere omkring denne objekt-relationelle mapning er ADO.NET Entity Frameworket også kendt som LINQ to Entities.

Det er en teknologi der står mellem mange ORM's derunder det ret etablerede NHibernate. Der er mange meninger om ADO.NET Entity Framework, deriblandt selvfølgelig om det er lykkedes for Microsoft at producere en praktisk anvendelig løsning på reelle problemstillinger, og som virker på andet end Northwind.

Aftenens snak vil være en introduktion til Entity Frameworket, og forholde sig til problemstillingen om det er praktisk anvendeligt i virkelige projekter. Til det formål vil der blive taget udgangspunkt i et proof of concept lavet på et virkeligt projekt.

Hvorvidt det lykkedes, og i dag er implementeret, må du møde op for at finde ud af. 

Hedal Kruse Brohus byder igen på noget forplejning i form af mad og drikke, så det er jo fornemt Smile

Hvor og hvornår

Dato: Onsdag den 10. september 2008
Tidsrum: 18.30 - 21.30

Sted

Hedal Kruse Brohus
Rugårdsvej 55 2
Odense C

KORT


Tilmelding

Du skal tilmelde dig ved at sende en mail til kontakt@onug.dk og give besked hvis du kommer, så skal vi nok sørge for at der er en plads til dig.

 


Tags:
Categories: Møder
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed
Comments are closed