I januar står menuen på blandede bolcher : Udvikling i MS Dynamics og præsentation af ASP.NET MVC frameworket

December 23, 2008 19:21 by Kasper

Velkommen til første møde i 2009.

ONUG har pr. udgangen af 2008 lige knapt 70 medlemmer og der kommer løbende flere til. Arbejdet med at skaffe både værtsfirmaer og oplægsholdere er tilstadighed blevet lettere. På det sidste er firmaerne lige frem begyndt at booke tid flere månder forud- så vi kan vist konstatere at ONUG er en succes.

 

I 2009  regner vi med at fortsætte traditionen med eet møde hver måned, med det forbehold, at et af mødene kan konverteres til en geekdiner Tongue out.

Vi har sammen med vore søstergrupper i Århus, Ålborg og København luftet ideen om at arrangere et heldagsarrangement. Det bliver meget spændende at se hvordan vi får den ide op at flyve.

 

Mødet den 14. januar kl. 1830 bliver hos NeoProcess, Middelfartvej 228 5200 Odense V :

 

NeoProcess er forretningsorienteret IT-partner for komplekse virksomheder inden for produktion, logistik og handel. NeoProcess sigter mod en forbedringskultur gennem managementudvikling og kobling med effektiv IT. Vi arbejder metodisk ud fra at understøtte virksomheders stærke sider og optimere forretningsgange. Vores kompetencer er koncentrerede om:

 ¨  Managementydelser og procesoptimering

¨  Microsoft Dynamics AX

¨  Ledelsesrapportering (Business Intelligence)

 

NeoProcess blev grundlag i 2004 og har på den korte tid markeret sig som et specialisthus inden for Dynamcis AX og procesoptimering. Virksomhedens beskæftiger 50 medarbejdere og har hovedkontor i Odense, samt en afdeling i Århus.

 

 

Aftenens første oplæg kommer fra Allan Rasmussen,der efter et par år i Canada, er vendt til Odense for at arbejde som seniorudvikler hos NeoProcess inden for ERP-systemet Microsoft Dynamics AX. Emnet er "udvikling i MS Dynamics, tidligere kendt som Axapta/XAL"

Det sidste oplæg kommer fra Jesper "Deldy" Jensen som vil fortæller om hans erfaringer med ASP.NET MVC-frameworket.

 

Dato : onsdag den 14. januar

Tid: 1830

Sted: Middelfartvej 228, Odense V  

 

Tilmelding er nødvendig af hensyn til bestiling af mad og drikke, du kan tilmelde dig ved at sende en mail til kontakt@onug.dk

 
Tags:
Categories: Møder
Actions: E-mail | Permalink | Comments (0) | Comment RSSRSS comment feed
Comments are closed