ONUG TechDay Første Teaser - MVC arkitektur af Christian Dalager

Første taler til ONUG TechDay den 9/12 er Christian Dalager som kommer og taler om MVC Arkitektur:
Når man har set et par ASP.NET MVC intro screencasts og læst et par tutorials går man fortrøsningsfuldt og fuld af sprudlende energi i gang med at oprette sine første række af MVCApplication1-9 projekter - små illustrative proof-of-concept prototyper, der er til at sprøjte ud på den tid det tager et enkelt afsnit af De Unge Mødre at bliver afviklet..
Men på et eller andet tidspunkt begynder ting at vokse, og så kan man godt begynde at klø sig lidt i hovedet.
Jeg vil komme ind på forskellige måder at tackle vækst på i en MVC applikation ift solutionlayout, lagdeling og andre ting og sager.
Kendskab til MVC frameworket vil være en fordel, men jeg vil ikke introducere raketvidenskab.
Denne talk er must see for dig, enten hvis du skal til at starte med MVC og gerne vil have det bedste udgangspunkt, eller hvis du bruger MVC og kunne tænke dig lidt flere redskaber i din værktøjskasse, til at håndtere når din applikation udvikler sig.
Tilmeldingen er stadig åben og der er ledige pladser:
Short URL for this post: http://tmblr.co/Zf-hRx5XGmqo