Windows Phone 7 Code Camp i Odense
Der er ingen tvilv om at mobile-platforme bliver en større og større del af computer-markedet. Vi ser en kraftig stigning i mobile enheder som besøger hjemmesider, samt at vi især på Apples iPhone har set at, der er stor interesse for at downloade og benytte apps på sine devices. Derfor virker det sandsynligt, at man inde for de næste år, slet ikke kan komme uden om mobile-udvikling i en eller anden form, hvis man vil være med på beatet.
Med mindre du har levet i en hule det sidste år, så ved du også at Windows Phone 7 er lige på trapperne.
Som .NET udviklere er vi så heldige at Windows Phone programmer kan udvikles i .NET, hvor de har valgt at bruge kendte platforme. Derfor bruger Windows Phone 7, Silverlight til normale apps, samt XNA Frameworket til spil.
Brugergruppen Phone 7 developers in Denmark, holder derfor en Code Camp her i Odense den 23. og 24. oktober. Evenet bliver holdt i samarbejde med Microsoft, så der er massere af Windows Phone devices man kan låne til at udvikle til. Hele eventet er gratis.
Du kan læse mere, og tilmelde dig her